Spilforslag - Wellington Phoenix - Sydney FC

Wellington Phoenix - Sydney FC
0-1
23-10-2016
A-League
Spilforslag: Sydney FC: Over 1,5 mål
Spiltype: Over/Under
Odds: 1.79
Units: 2 / 5
Oprettet: 22/10-2016 - 22:58
Bookmaker: 888 Sport
Ekspert: Tipperen
TABT
Sydney FC henrykker i den australske A-League i denne sæson, og den velsmurte offensiv scorer mål på samlebånd. Søndag skal det blåklædte mandskab op imod newzealandske Wellington Phoenix, der har svært ved at få tingene til at fungere. Det kunne godt lugte af mål til det gæstende mandskab.

2 kampe, 6 point og en målscore på 8-0. Det er facit for Sydney FC efter de første kampe i den nye sæson, hvor man har hentet to forrygende 4-0-sejre og dermed lagt sig i spidsen for ligaen. Der er voldsomt mange strenge at spille på i holdets offensiv, som er blevet styrket henover sommeren, og de forskellige spillere står nærmest i kø for at score.

Med tilgangen af den brasilianske angriber Bobô har holdet fået tilført en ekstra dimension, og han er fra dag ét gledet direkte ind på holdet, hvor han fungerer upåklageligt med slovakken Holosko og erfarne Carney. Samtidig har man en supersub siddende på bænken i klubmanden Alex Brosque, mens midtbanen også har potentiale til at levere masser af mål. Sydney er en reel mesterskabskandidat.

Det kan man ikke sig om Wellington Phoenix, der har tabt de to første kampe, og stadig har deres første sæsonscoring til gode. Søndagens hjemmehold er, med de to nederlag i opstarten, oppe på syv nederlag i træk (seks i ligaen og én i pokalturneringen), og har faktisk tabt 13 af de seneste 16 betydende kampe.

Phoenix lukker generelt mange mål ind, og i fem af de seneste seks kampe i ligaen er modstanderen gået over linjen på 1,5 mål. På de seneste 15 ligakampe er det sket 11 gange.

Som nævnt, så scorer Sydney pt. rigtigt mange mål. I seks af de seneste syv betydende kampe (to i ligaen, fire i pokalen og én i den asiatiske Champions League) er de gået over linjen 1,5 mål - faktisk er de i fem af disse gået over linjen 2,5 mål. Kigger vi på ligaen alene, er de gået over 1,5 mål i fem af de seneste seks kampe.

Indbyrdes har det generelt været meget lige imellem de to hold igennem tiden. Sydney har vundet to, tabt en og spillet to uafgjorte af de seneste fem møder. I to af kampene er holdet gået over linjen på 1,5 mål - og begge disse opgør er spillet på Phoenix' hjemmebane Westpac.

Der er så stor kvalitetsforskel på de to mandskaber i øjeblikket, at jeg også ser Sydney komme på tavlen mindst to gange i søndagens kamp. 1,79 er et rigtigt flot odds.