Sporting Charleroi - Genk |
 |
1-1
14-12-2016
Pokalturnering
|
 |
Spilforslag: |
1: Sporting Charleroi |
Spiltype: |
1X2 |
Odds: |
2.45 |
Units: |
3 / 5 |
Oprettet: |
14/12-2016 - 11:21 |
Bookmaker: |
Betfair |
Ekspert: |
Tipperen |
|
Vi er nået til kvartfinalerne i den belgiske pokalturnering, og onsdag aften tørner ligaens nr. 6 og nr. 9 sammen. Vi skal have fundet en vinder i aftenens kamp, og hjemmeholdet, der normalt er rigtigt stærke på Stade du Pays de Charleroi, står med gode kort.
Charleroi er inde i en rigtig fin periode. Klubben kommer til onsdagens kamp med syv point for de seneste tre kampe i ligaen, ligesom at man sikrede sig en plads i pokalturneringens kvartfinale ved at eliminere mastodonterne fra Anderlecht for ganske nyligt.
Værterne har været så heldige at sikre sig hjemmebanefordelen i onsdagens kamp, og her er der virkelig tale om en fordel. Charleroi er brølstærke hjemme i egen hule, hvor de blot har tabt en enkelt af de seneste 22 kampe. En kamp på knap 13 måneder - i alle turneringer. Det er ganske imponerende. I ligasammenhæng er det i 17 kampe, ude som hjemme, kun blevet til to nederlag hele denne sæson.
Helt så rosenrødt ser det ikke ud i Genk-lejren, hvor man er 7-3-7 for sæsonens 17 kampe, og generelt er ganske ustabile i præstationerne. Det illustreres fint ved, at man for nyligt blev rundbarberet med 6-0 af Oostende i ligaen, hvorefter man - på udebane - slog Waasland-Beveren med 3-1, og sikrede sig videre deltagelse i pokalturneringen. Så tegnede tingene måske lyst igen? Men nej, kort efter tabte man 2-1 hjemme til Lokeren, for så efterfølgende at slå Sassoulo med 2-0 i Europa League.
Det mest konsekvente ved Genk i denne sæson har været deres præstationer på udebane. Her har de nemlig været ringe hver gang. De står, efter otte kampe, noteret for én sejr, to uafgjorte og fem nederlag, og har blot vundet to af de seneste 16 udekampe imod hold fra den bedste liga.
Hjemmeholdet er uden Martos (forsvar, 18/0), Ninis (midtbane, 13/2) og Saglik (midtbane, 4/0) i onsdagens møde med Genk.
Gæsterne kommer uden Coucke (målmand, 0/0), Heynen (midtbane, 14/0), Tshimanga (angreb, 0/0) og Vanzeir (angreb, 1/0).
De seneste fem møder mellem de to klubber på Charlerois hjemmebane Stade du Pays de Charleroi har resulteret i én pointdeling og fire hjemmesejre. Senest i oktober måned, da det blev til 2-1 til værterne på denne bane.
2,45 for hjemmesejren virker solidt, og den forsøges med tre units.