Newcastle Jets - Sydney FC |
 |
0-2
04-12-2016
A-League
|
 |
Spilforslag: |
2: Sydney FC |
Spiltype: |
1X2 |
Odds: |
1.72 |
Units: |
4 / 5 |
Oprettet: |
03/12-2016 - 16:57 |
Bookmaker: |
Bwin |
Ekspert: |
Tipperen |
|
Sydney måtte i midtugen se sig besejret i den australske pokalfinale, da Melbourne City vandt 1-0. Nu er det tid til genrejsning, når 'Sky Blues' gæster Morten Nordstrand og Jets på McDonald Jones Stadium i Newcastle.
Hjemmeholdet er skidt kørende, og har nogle markante fravær, der gør, at 1,72 på udesejren er alt for højt sat her. Faktisk har Jets kun vundet en enkelt af sæsonens første otte kampe, og er nu uden sejr i de seneste seks i træk. De har allerede stødt hornene sammen med Sydney en gang i sæsonen, og også der fik de ørerne i maskinen. Sydney vandt 2-0 på denne bane for blot fem uger siden.
Sydney fører A-League, og har blot sat fire point til i de første otte runder, hvor de har set voldsomt stærke ud. Midtugens pokalnederlag var naturligvis en bét, men når alt kommer til alt, så tabte de blot smalt til det vel nok, på papiret, stærkeste hold i ligaen. Søndagens modstander er derimod blandt de absolut svageste.
Jets har desuden voldsomme skadesproblemer.
Ben Kennedy (målmand), Daniel Mullen (forsvar), Nigel Boogaard (forsvar, anfører), Aleksandr Kokko (angreb), Andrew Nabbout (angreb, holdets bedste i sæsonen), Daniel Alessi (forsvar), og Lachlan Jackson (forsvar) er alle dømt ude af opgøret. Herudover kæmper danske Morten Nordstrand mod uret om at blive klar til kamp. Sker dette ikke, så er det nærmest umuligt at se, hvor målene skal komme fra for hjemmeholdet.
Sydney mangler blot 2.-målmand Janjetovic til kampen, og har, i forhold til seneste kamp, udvalgt Bernie Ibini og George Blackwood til en i forvejen afsindigt stærk offensiv.
Newcastle Jets har ikke vundet over Sydney FC siden december 2012. I de forgangne fire år har holdene mødtes 11 gange, og af disse er to endt uden vinder, mens Sydney har sejret 10 gange. Heraf de seneste seks i træk.
Flere bookmakere opererer allerede med odds omkring 1,60 for dette spil, og det kommer formentlig til at falde yderligere inden kickoff. Jeg holder den spilbar helt ned til 1,55 og trykker fire units afsted.