Spilforslag - Melbourne Victory - Central Coast Mariners

Melbourne Victory - Central Coast Mariners
1-0
14-04-2017
A-League
Spilforslag: Central Coast: Scorer 1-2 mål
Spiltype: Resultat
Odds: 1.7
Units: 2 / 5
Oprettet: 14/04-2017 - 06:41
Bookmaker: Tipico
Ekspert: Tipperen
TABT
Der er ikke meget på spil, når Melbourne Victory og Central Coast Mariners mødes fredag middag, dansk tid, på AAMI Park i Melbourne. Hjemmeholdet er sikret 2.-pladsen, uanset resultatet i denne kamp, mens Central Coast Mariners har udspillet deres chance for at komme med i mesterskabsslutspillet. Med andre ord; begge hold kan spille frit, og i Australien betyder det oftest underholdning.

Melbourne Victory er enorme favoritter til fredagens kamp. Det skyldes mest af alt, at CCM er et ganske ringe hold, og er ikke så meget et udtryk for hjemmeholdets aktuelle styrke. For de er ikke specielt godt kørende. Således har Victory blot vundet én enkelt af de seneste fem ligakampe, og selvom 2.-pladsen er sikret forholdsvist sikkert, så har fredagens værter ikke været skræmmende i denne sæson.

Central Coast var udset til at slutte i bunden af tabellen, og eksperternes profetier endte, ikke overraskende, med at holde stik. Kun 23 point har CCM samlet sammen i sæsonens hidtidige 26 kampe. Det er intet mindre end 40 point færre end førerholdet Sydney FC, og en ganske fin indikator på, at Mariners ikke er noget specielt stærkt hold.

Heller ikke gæsterne er i specielt god form. Sidste weekends sejr på 2-0 hjemme over Newcastle Jets, var holdets første af slagsen siden starten af februar. Dog har holdet da formået at score lidt mål, og henover hele sæsonen er CCM kun gået fra banen i syv tilfælde uden at komme på tavlen.

Lidt facts inden kampen:
- Victory har vundet 9 af seneste 10 imod CCM
- Victory har vundet de seneste fem i træk hjemme imod CCM
- CCM har scoret i hver af de seneste 11 besøg på AAMI Park
- I 10 af disse 11 kampe har de scoret enten 1 eller 2 mål
- CCM har scoret 1 eller 2 mål i 18 af 26 kampe i denne sæson
- Victory har lukket 1 eller 2 mål ind i 16 af 26 kampe i denne sæson

Central Coast har ofte et ganske offensivt mind-set, og de ved godt, at der skal mål til, hvis de skal fra Melbourne med point. De har i Roy O'Donovan, Trent Buhagiar og Fabio Ferreira en trio, der kan gøre en forskel, og det vil undre mig meget, hvis ikke CCM finder vej til nettet i fredagens kamp.

Central Coast til at score fås til 1,50 cirka, men jeg vælger varianten, hvor de skal score enten 1 eller 2 mål. Det er ud fra en tyrkertro på, at hjemmeholdet næppe kommer til at lukke tre af slagsen ind imod et af ligaens dårligste mandskaber.