Melbourne City FC - Newcastle Jets |
 |
2-1
10-11-2016
A-League
|
 |
Spilforslag: |
Melbourne City -1,5 |
Spiltype: |
Asian handicap |
Odds: |
2.2 |
Units: |
4 / 5 |
Oprettet: |
08/11-2016 - 07:02 |
Bookmaker: |
Unibet |
Ekspert: |
Tipperen |
|
Det er et vanvittigt flot odds, vi får på en sikker Melbourne City-sejr, når titelfavoritterne støder sammen med Morten Nordstrand og Newcastle Jets torsdag morgen dansk tid. Der er klasseforskel på de to klubber, og hjemme på AAMI Park skal City hive tre stensikre point hjem.
Newcastle Jets kommer til Melbourne med to nederlag i træk. Senest tabte holdet 2-0 på New Zealand, da de gæstede Wellington Phoenix, et af de øvrige bundhold, og det var et opgør, hvor Jets ikke imponerede stort. Ugen inden blev det til et mere forventeligt nederlag til højtflyvende Sydney FC.
Dermed er Nordstrand og co. kommet ned på jorden efter en ellers fin sæsonstart, hvor det var blevet til fem point i de første tre kampe. Hverdagen ser ud til at have indfundet sig igen for klubben, der endte 3.-sidst i 2015/2016 sæsonen.
City imponerede heller ikke, da de gæstede Brisbane Roar på Suncorp Stadium, som generelt er et svært sted at spille. Hjemmeholdet lukkede totalt ned for det stjernespækkede mandskab, og tillod dem ikke ét eneste skud på mål. Helt vanvittigt set i lyset af, at City i de forgangne uger har produceret kæmpe chancer, og scoret mange mål, imod bl.a. rivalerne fra Melbourne Victory samt de forsvarende mestre fra Adelaide.
Torsdagens hjemmehold har en voldsom offensiv bestående af sidste sæsons topscorer Bruno Fornaroli, legenden Tim Cahill, den lynhurtige kant Bruce Kamau og nyindkøbet Brandán, der har imponeret stort siden sin ankomst.
Jets besidder ikke samme evne til at lukke ned for modstanderen, som Roar kunne, og Melbourne-klubben bør få noget nemmere spil torsdag formiddag.
Gæsterne er formentlig stadig uden midterforsvareren Kantarovski (4/0), mens 2.- og 3.-målmændene Clark og Kennedy næppe heller kommer i spil. Sikkert er det, at Mullen (1/0), Alessi (0/0) og Jackson (3/0) ikke kommer i spil.
Hos hjemmeholdet er man blot uden de to langtidsskadede reserve-angribere Gameiro (0/0) og Kuzmanovski (0/0).
Melbourne City har vundet tre af de seneste fem møder med Jets, og alle disse sejre er kommet i hus på overbevisende manér; 4-0, 4-0 og 5-2. Newcastle er et ordinært hold, og de bør ikke kunne true hjemmeholdet i dette opgør.
Markedet ligger i 1,35-1,44 for 1-tallet, mens størstedelen har placeret sig på 2,00 eller lige under for 2-målssejren til værterne. Hos Unibet holder man sig dog helt oppe på 2,20 for sejren med mindst to overskydende mål, og det er et odds, der stensikkert kommer til at droppe tungt op til kampstart. Der er massiv værdi her.