Spilforslag - Helsingborg - AIK

Helsingborg - AIK
3-1
19-07-2015
Allsvenskan
Spilforslag: Robin Simovic
Spiltype: Scorer i kampen
Odds: 4
Units: 1 / 5
Oprettet: 19/07-2015 - 13:16
Bookmaker: Unibet
Ekspert: Tipperen
TABT
Helsingborg og AIK mødes søndag aften på Olympia.
Hjemmeholdet har haft sine problemer i denne sæson, men i egen hule har de alligevel præsteret en godkendt stribe kampe.
Dagens modstander har et presset kampprogram, og lider af lidt af et udebanekompleks. Værterne bør stå med gode muligheder for – om ikke andet – at komme på tavlen i dette opgør, og her lokker et flot odds på topscorer Robin Simovic.

Helsingborg står med en øjeblikkelig 10.-plads efter halvdelen af Allsvenskan-sæsonen. Det har ikke været nogen dans på roser for Henrik ”Henke” Larssons tropper, der også i sidste sæson måtte tage til takke med en middelmådig placering som nr. 9.

Værterne har blot hentet fire point i de seneste fire kampe, hvor de har tabt til Djurgården og Häcken, delt i porten med Örebro og besejret Åtvidaberg. Det er dog værd at bemærke, at de på Olympia har fire sejre i syv kampe, og blot har tabt smalt til Gefle og Djurgården. Det er her, de skal hente deres point, og det er der måske fine muligheder for imod et ganske udesvagt og presset AIK-mandskab.

AIK Stockholm jagter stadig deres første sejr på udebane. De er ligaens bedste hjemmehold, men når de pakker taskerne og forlader Friends Arena, så er de som forvandlede. Deres syv opgør på fremmed græs har resulteret i fem uafgjorte og to nederlag samt ni indkasserede mål hidtil.

Oveni alt dette, så er AIK inde i en periode med rigtigt mange kampe. Søndagens opgør er deres fjerde af slagsen på sølle 10 dage, og det kan ikke undgås at have effekt på konditionen. Torsdag besejrede de armenske Shirak 2-0 på hjemmebanen. En kamp, hvor de stillede med de bedste spillere.

Hjemmeholdets topscorer hedder Robin Simovic. Han har tegnet sig for syv mål i sæsonen, hvor han er startet inde i 12 opgør. Den næsten to meter høje angriber, der har kroatisk blod i årerne, har dermed tegnet sig for godt 40% af holdets mål i denne sæson. Alene i de seneste fem kampe har han scoret i de tre til trods for, at Helsingborg langt fra er stærkt kørende. Samtidig har han allerede vist i denne sæson, at han kan præstere imod de bedste. Det er på nuværende tidspunkt blevet til scoringer imod både Malmø FF, IFK Göteborg – og ja, AIK. I de to holds første møde i sæsonen kom han også på tavlen, da Helsingborg måtte rejse hjem fra Stockholm med et 3-1-nederlag i bagagen.

Helsingborg har brug for point, så de kan lægge afstand til nedrykningsstregen, der blot er fem point væk. AIK er et klassehold, men qua deres stramme program, og store problemer på udebane, så lugter det af, at Helsingborg kan få noget med fra denne kamp. AIK har desuden blot sejret én gang i de seneste syv besøg på Olympia.

Simovic som målscorer til et flot odds er spillet på denne kamp. Held og lykke.