Spilforslag - Club Brugge - FC København

Club Brugge - FC København
0-2
07-12-2016
Champions League
Spilforslag: FC København -0,5
Spiltype: Asian handicap
Odds: 2.18
Units: 2 / 5
Oprettet: 07/12-2016 - 19:19
Bookmaker: Bet365
Ekspert: Tipperen
VUNDET
Dette spil kommer lidt sent op, og det skyldes ganske enkelt, at jeg ikke har kunne finde værdien i oddsene, der hidtil har været tilgængelige. Her på kampdagen er oddset på udesejren dog ved at være der, og hos Bet365 kan vi luske os til 2,175 på FCK-sejr, hvis vi snupper den i asian handicap-udgaven -0,5. Et spil, der bare betyder at det danske mesterhold skal vinde.

Og det bør der være chancer for. Det er ganske enkelt et spørgsmål om både motivation - og europæisk klasse.

Hvor FC København har alt at spille for, så er Club Brügge færdige i Champions League, og europæisk fodbold i det hele taget, for denne sæson. Deres deltagelse i gruppespillet har været helt frygtelig, og efter de første fem kampe, da står belgierne tilbage med det samme pointantal, som de startede med; 0.

Samtidig har Brügge kun formået at score to mål i fem kampe, mens man til gengæld har lukket hele 12 af slagsen ind. Så er det svært at vinde fodboldkampe.

Og det kan det også meget vel blive denne onsdag, for udover at det blot er en kamp, der skal overståes for hjemmeholdet, så har man fra klubbens side også meldt ud, at det bliver et reservespækket hjemmehold, der løber på banen imod FC København.

Københavnerne skal ud og vise, at de vil Champions League. En sejr kan sende de danske løver videre i turneringen, men det kræver så også netop det; tre point. Samtidig med danskernes kamp skal FC Porto op imod Leicester, og da englænderne er videre, og også stiller med reserver, så skal FCK ingen hjælp forvente fra den kant.

Da Porto er to point foran FCK, skal Solbakkens tropper altså håbe på pointtab til portugiserne, samtidig med, at de selv vinder deres kamp på Jan Breydelstadion. Sidstnævnte har de selv kontrol over, og her er holdet tilpas godt kørende, og professionelt til, at det burde være muligt.

Københavnerne har gode minder fra kampe imod det belgiske mandskab. Det første opgør i gruppespillet mellem klubberne endte med en knusende 4-0-sejr til FCK, mens man tre gange tidligere har gæstet Jan Breydelstadion, hvilket har kastet to sejre og en pointdeling af sig.

2,175 er flot, og med motivationen in mente, samt det simple faktum, at FC København bare er et bedre hold, så skal dette have et forsøg.