Spilforslag - Central Coast Mariners - Wellington Phoenix

Central Coast Mariners - Wellington Phoenix
0-2
12-11-2016
A-League
Spilforslag: 1: Central Coast Mariners
Spiltype: 1X2
Odds: 2.3
Units: 1 / 5
Oprettet: 11/11-2016 - 20:32
Bookmaker: Betfair
Ekspert: Tipperen
TABT
Central Coast Mariners hentede i sidste runde sæsonens første sejr, da de besejrede de forsvarende mestre fra Adelaide United med 2-1 på udebane. Der har været positive takter fra lørdagens hjemmehold i størstedelen af sæsonen, og imod Adelaide bar det endelig frugt. Sidste sæsons bundprop går måske bedre tider i møde.

Lørdag bør de stå med fine kort på hånden i forhold til at hive et resultat, når de møder et decimeret Wellington Phoenix-mandskab, der er plaget af afbud pga. landskampe. Flere af de største profiler er ikke at finde i truppen, og det skal Mariners udnytte på GIO Stadium.

Wellington fik dog også en sejr i sidste runde, da de besejrede svage Newcastle Jets med 2-0 hjemme på New Zealand. Tiltrængte point til kiwierne, der havde tabt sæsonens første fire kampe i streg, og runden forinden var blevet skilt ad af Melbourne Victory, der holdt legestue og nappede en 6-1-sejr. En sejr, der sagtens kunne være blevet endnu større.

Phoenix har tabt otte af de seneste ti ligakampe, og holdet har det især svært, når de er på farten. De seneste 16 kampe på fremmed græs, som dækker over hele sidste sæson, samt starten på denne, er resulteret i 3-2-11.

Til lørdagens kamp må gæsterne undvære Glen Moss (målmand, 5/0), Kosta Barbarouses (angreb, 4/0), Michael McGlinchey (midtbane, 4/0), Louis Fenton (forsvar, 2/0) og Andrew Durante (forsvar, 4/0), der alle er på landsholdsopgaver, og som alle ville have startet inde under normale omstændigheder. Herudover er Adam Parkhouse (forsvar, 4/0) og Tom Doyle (forsvar, 2/0) skadede.

Helt så galt ser det ikke ud hos Central Coast Mariners, der er uden Jacob Poscoliero (forsvar, 2/0) pga. skade.

Central Coast Mariners havde en frygtelig sæson sidste år, og vandt kun tre kampe i sæsonen. To af disse sejre kom dog i hus imod netop Wellington Phoenix, da man sejrede både 3-1 ude og hjemme.

Der har været positive takter under den nye træner Paul Okon, der fokuserer langt mere på hurtige pasninger og boldbesiddende spil, og imod et afbudsramt newzealandsk mandskab står de med gode chancer for at hente endnu tre point til samlingen.

Oddset på 1-tallet startede noget højere end hvor det er nu, men der findes stadig en snert af værdi i spillet. Det bliver dog et spil med lav indsats.